Central Park

For 3. morgen i træk slog jeg øjnene op kl. 5.15... Vendte og drejede mig og trak så i løbetøjet - kurs mod Central Park et par gader væk. Jeg var ikke den eneste; det vrimlede med liv på morgenkvisten. Løbere i hobetal - alle aldre, størrelser og typer. Cyklister på checkede racere, højlydt snakkende i mobil eller med hinanden. Rulleskøjteløbere og jakkeklædte forretningsmænd med to-go-kaffe i hånden.

Solen skinnede gennem de spæde lysegrønne blade og reflekterede lyset i glasfacaderne på skyskraberne, der omkranser parken. Jeg løb mine 9 km i takt med alle de andre på denne fantastiske morgen - det var stort!

Vi besøgte parken i går eftermiddags og nød stilheden midt i den utrolig larmende by. Ungerne piskede rundt, besteg "bjerge" og beundrede magnoliatræerne i fuldt flor. Vi fandt HC Andersen og den grimme ælling og sendte John Lennon en venlig tanke ved Strawberry Fields. Storbyen synes fjern, selv om den hele tiden anes mellem træerne - det er et åndehul som har sit helt eget liv.