Uuuuaaaaaah - hvor er er her flot:-)

Det siges, at Highway 1 skal opleves på en Harley eller fra en convertible... Vi kan ikke være mere enige. Henrik og jeg mindes ikke, at vi før har oplevet en så storslået kyststrækning, og når man så får duftene, lydene og vinden med, kan det vist bare ikke blive bedre. Vi skrålede med på "Hotel California", afbrudt af nogle "uuuaaaah-lyde" fra Asger, når han så noget rigtig flot. 100 miles tilbagelagde vi i dag, og det tog sådan cirka hele dagen. Ikke fordi der var trafik - vi havde ofte vejen for os selv - men vi måtte hele tiden ud og nyde udsigten; her er ubeskrivelig flot. Ørnene svævede over os, og søelefanterne lå prustende på strandbredden. Stillehavets utallige farver glimtende mellem de rå klipper på den ene side af vejen og bløde bakker med vilde blomster tronede på den anden. Imellem snoede Higway 1 sig med dens bratte sving med svimlende kig ud over afgrunden.

Det var meningen, at vi ville have sluttet dagen af med et besøg på Hearst Castle, men med billederne på nethinden af det naturen selv er i stand til at skabe , virkede det egentlig som lidt af et antiklimaks at betale en formue for at se en excentrisk mands skaberværk. Måske i morgen...

Rigdom så vi masser af på 17-Mile Drive ruten, som vi kørte ad forleden. Et lukket område for de meget rige, hvor man for 10$ kan få lov til at snuse lidt til livet i rigdom og luksus: Berømte golfbaner som Pebble Beach, hvor en runde koster den nette sum af 2000 kr. Enorme villaer med udsigt over havet, omkranset af jernporte og skilte med "no trespassing". Til salg-skiltene foran mange af husene talte deres eget sprog - selv fire bemandede indgangsporte til området har ikke formået at holde krisen ude - den er ved at æde sig ind på selve den amerikanske drøm.