Bryce Canyon er skabt i gotisk stil længe før mennesket fandt på det. Et naturfænomen hvor de majestætiske ”hoodoos” står som spir og rækker flere hundrede meter mod himlen lysende i orange farver fra næsten hvidt til flammende ild. Det ligner et maleri – virkeligt og uvirkeligt på samme tid, men smukt og ganske ubeskriveligt.
En 3-miles hike fører os ned blandt de imponerende søjler. Ydmygt går man blandt dem i et eventyrligt landskab. Mange bærer de navne, indianerne gav dem i tidernes morgen. Ordet ”hoodoo” betyder en forbandelse, og ifølge indianere er det mennesker, der er blevet forstenede af prærieulven, som straf for dårlig opførsel... Flere navngiver vi selv: ”To bamser, der kysser hinanden”. Også danske mormoner har sat deres præg på parken med f.eks. ”Thors Hammer”. Varmen i bunden af kløften er trykkende og opstigningen hård. Asger spæner op (han er blevet lovet en is på toppen), og vi andre følger pustende efter. Vi er atter heldige og får den sidste plads på en naturcampingplads inde i parken. Masser af plads, lys og luft og så betyder moderne bekvemmeligheder mindre. Bumle er en fantastisk opfindelse.
Trods lejrbål er aftenen kølig, og natten er iskold med temperaturer omkring frysepunktet. Endnu en gang lader vi vækkeuret ringe tidligt og ser solen stå op over Bryce Canyon – outstanding!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar