søndag den 14. juni 2009

Yosemite National Park i myldretiden

Efter en lang dagstur ankommer vi til den østlige indgang til Yosemite National Park. Fra Dødens Dal under havets overflade er vi nu i 3,5 kilometers højde omgivet af sne til alle sider. Bjergpasset er først lige åbnet efter vinteren.Vi er de første kunder på en naturcampingplads, hvor vi bor ned til en smeltevandssø med en bæverfamilie som naboer. Børnene kaster med sne, og vi laver et stort bål for at holde varmen. Om natten er temperaturen omkring frysepunktet – vi fryser inde i Bumle - og det småsner, da vi checker ud næste morgen...
Det er en fantastisk køretur gennem parken. Voldsomme granitbjerge, søer og sne omgiver os og vi spejder ivrigt efter alle de sorte bjørne, der findes i området. Stor er jublen, da det lykkes os at se en bjørn spankulere fredeligt rundt og gumle. Flere biler stopper, og bamsen stiller pænt op til fotosession.
Yosemites vestlige dal er meget populær. Antallet af biler tiltager kraftigt, da vi nærmer os selve ”hovedstrøget” i parken og trods forsøg på ensrettede veje og shuttlebusser virker her kaotisk – og myldretiden opstår endda først om en måneds tid. For første gang slipper vores held op – vi får lige præcis ikke en afbudscampingplads inde i parken. Rygtet taler åbenbart sandt – det er stort set umuligt at overnatte i og omkring den populære del af parken uden reservation. Vi er dog atter heldige og får verdens mindste plads på en propfyldt RV-camp et stykke uden for parken.
Fuldstændig som et eventyrlandskab har Yosemite meget at byde på. Bjerge, dale, vandfald og klare søer ligger i et utrolig frodigt landskab. Endnu en gang noget helt andet end de øvrige parker, vi har set og klassisk smukt. Vi udforsker dalen på nogle vandreture, der fører os til enorme vandfald – et af dem er det femte længste i verden. Imponerende. På vej til ”Mirror Lake” har vi fulgt en ridesti og befinder os på den forkerte side af den brusende flod. Vi smider skoene og forcerer den under høje hvin – vandet er iskoldt smeltevand og når os til midt på lårene.
Som afslutning på besøget i Yosemite kører vi 30 miles ad snoede bjergveje op til Glacier Point i et par kilometers højde. Den mest storslåede udsigt over hele dalen åbenbarer sig. Vi finder de steder, vi har besøgt og kigger ned på vandfaldene – det er køreturen værd. Samtidig er det dejligt at opleve skønheden omgivet af knap så mange mennesker som i selve parken. Ærgerligt, at den er så overrendt, men når den kan nås fra både San Francisco og Los Angeles på et par timer, kan det nok ikke være så meget anderledes. Og så har vi bare været rigtig heldige at opleve alle de andre nationalparker uden for højsæsonen.

1 kommentar:

  1. Jeg er fuldstændig enig, tænk at komme som den eneste og se dette fantastiske syn i alle verdens hjørner. Jeg har "besteget" Half Dome (til højre for ørnen på billedet)1500 højdemeter, vi startede klokken 07.00 og var tilbage i "Curry Camp) klokken 21.00 trætte/stolte/sulte og tørstige, men også stolte. Vi skulle også ned i Grand Canyon (det er også 1500 højdemeter) men desværre så havde vi ikke "tid"

    SvarSlet