Vi er nået til Zion i rækken af nationalparker. Zion betyder himmel og er navngivet af de mormoner, der opdagede stedet. Og guddommelig smukt, det er her. Langt mere frodigt end i Utahs øvrige parker og langt mere imødekommende natur. Endnu en gang får vi den sidste plads på en af de to naturcampingpladser inde i parken. Røde bjerge knejser til alle sider, og her er fred og ro – hvor er vi heldige. 
Om morgenen hopper vi på en gratis shuttlebus, der er eneste transportmiddel rundt i selve parken. Genialt tænkt – her er ingen bilos, og busserne kører hver 6. minut fra solopgang til solnedgang.Vi tager tre forskellige vandreture i parken. Børnene nyder at løbe rundt på stierne uden afgrund til begge sider. Vi sopper i floden og spiser frokost nær "The Weeping Rock". Klippen, der græder 1200 år gamle tårer dannet af smeltet sne, der langsomt trænger ned gennem sandstensklipperne.
En længere tur fører til vandfaldene, der desværre ikke bærer meget vand med sig i øjeblikket. Men turen dertil er fantastisk, og vi nyder det grønne landskab og en fantastisk udsigt.
Igen nyder vi en skøn aften med mad over bålet. Vi får besøg af en stor hjort, der fredeligt græsser ved siden af os i en halv times tid. Endnu en gang tæller vi stjernerne - National-parkerne kan prale af at have de mørkeste nætter i hele USA.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar