torsdag den 4. juni 2009

Lastens hule


Og det må så være rejsens hidtil største kontrast: Fra de smukkeste naturcampingpladser med udsigt til bjerge og dådyr, går turen gennem øde ørkenlandskaber og efter 150 miles sidder vi på plads 574 på en enorm RV-parkeringsplads midt i Las Vegas med udsigt til casinoer, reklameskilte og skyskrabere i mærkelige farver. Selvfølgelig har Circus Circus en RV-camp midt inde i byen!
Her er internet- og telefondækning i stor stil, så omsider nogle forsinkede indlæg på bloggen.

Efter en tiltrængt dukkert i poolen, her er 40°+, og noget så kedeligt som tøjvask, begiver vi os gennem Circus Circus Casino med spillemaskiner i dunkel belysning så langt øjet rækker. Børnene må gå igennem lastens huler, men ikke stoppe op og kigge. Vi gør store øjne, det er overvældende og meget mærkeligt. Vi vover os ud på The Strip - det mest besynderlige sted, vi har sat vores ben. Som aftenen bryder frem tændes lys og reklamer i et inferno af farver. Det er vildt - her er larm, tempo og mennesker i hobetal. Vi går på hovedet i seng med Bumles aircondition drønende, så den næsten overdøver lyden af biler bag campingpladsens mure.
Tilfreds drenge? På vej ud i Las Vegas natteliv;-)

3 kommentarer:

  1. Dorthe du ser hot ud - håber i får spillet lidt så der kan komme lidt penge i kassen. Og Henrik nu kan du igen få en enkelt øl - hihi

    SvarSlet
  2. I må se "Vandspillet" foran Bellagio, og jeg insistere på at I venter til Sara Brightman og Andreas Bortiello har sunget "Time to say godbye" også børnene vil syntes det er en fantastisk oplevelse, om det er nat (det er flottest om aftenen med lys på) eller dag, det SKAL ses.........

    SvarSlet
  3. I min iver over skrive om "Vandspillet", så glemte jeg helt at sige noget om billedet. Du ligner en million $, og som Claus skriver så håber jeg også du vinder en..

    På Camelot har de et show, hvor man deltager i en ridderturnering, man sidder rundt om en stor (fodboldbane stor, næsten)arena, spiser og drikker mens turneringen foregår, det er også en rigtig god oplevelse. Lidt ligesom at være med i "Ivanhoe" eller "Robin Hood", Nu håber jeg ikke at I allerede er rejst, når I læser mine foreslag, for så må I jo kører tilbage.....haha

    SvarSlet