Atter en dag med højt feriehumør i Santa Barbara. Solen smilede om kap med os, så hele familien røg i Stillehavets enorme bølger sammen med pelikaner, en enlig sæl og en flok delfiner:-) Fantastisk.
Santa Barbara er en skøn badeby - mondæn, men samtidig hyggelig. For mange år siden blev skyskrabere forbudt, så alle huse er lave og holdt i spansk byggestil. Jeg nød min morgenløbetur på strandpromenaden under palmerne. Her er en afslappet stemning og endnu en gang blev vi overvældet af amerikanernes nysgerrighed og snakkesalighed. På en gåtur ved havnen stoppede vi op foran en politibil (dem er her i øvrigt RET mange af) og kiggede lidt på den. Politimanden stod ud og spurgt
e Asger, om han ville prøve at sidde i den. Asger afslog genert, hvorpå politimanden spurgte igen - denne gang på dansk... Han hed Kjeld, var emigreret fra Århus i 1990 og havde slået sig ned her. Vi fik en lang snak, børnene sad i politibilen, Liva blev lagt i håndjern, og vi fik en detaljeret demonstration af alle de våben, han gik rundt med. Det var noget af et våbendepot og meget langt fra det, danske betjente kan fremvise. Kjeld var cool - der var noget "lonely rider" over ham, men man er jo også altid alene på job som amerikansk strisser.
En halv times tid senere gik vi en tur på hovedgaden. Jeg havde på lang afstand spottet en hip
forretning - Peace Store - som solgte fede T-shirts med fredstegn i bedste hippie-stil. Henrik ville have sig en bandana (ja, og han har skam også købt klipklapper:-) og vi faldt i snak med en sprudlende amerikansk ekspedient. Da vi fortalte, at vi var fra Danmark, brød hun ud i høje hvin og ilede mod telefonen. Hun ville ringe til sin kæreste, der var dansker - han hed Kjeld og var politimand i byen:-) Verden er lille, og det viste sig oven i købet, at Fatima, som hun hed, var svensker opvokset i Höör kun 80 km fra vores svenske torp. Hun var journalist men flyttede hertil for 20 år siden. Havde haft et par forretninger, lavede smykker og nød livet i Californien. Fatima havde ikke fortrudt sig valg, for "hvorfor bo i et land med sure mennesker, når man kan bo her, hvor næsten alle er positive og smilende?" Liva fik et flot smykke foræret og lovede til gengæld at knytte et armbånd til hende magen til det Henrik har. De udvekslede emailadresser, og Liva var stolt. En god times tid efter forlod vi forretningen berigede af endnu et møde med en fremmed, der slet ikke var så fremmed endda.
Hold da op "den lange i klip-klap" det var på tide.
SvarSletDet er utroligt, der er vel lidt over 6000000000 mennesker rundt omkring i verden og lidt under 6000000 danskere (hvis vi tager "os" udenlands danskere med)Jeg prøvede det i Bolivia, ude på landet langt fra alt hvad der mindede om en "turist" attraktion. Underligt som din "overskrift" passer.
SvarSlet