
Så har vi endnu en gang overgivet os og bøjer os i støvet for entertainmentindustinens ubestridte ener: Disneyland. ”Lets Celebrate today” står der med kulørte bogstaver, når man træder ind ad porten, og de holder, hvad de lover. To dage i to parker med forlystelser, der tager pusten fra os. Alt er bare meget mere gennemført, end hvad vi tidligere har oplevet. Forlystelserne er sejere, vildere og turene varer meget længere. Asger tager mod til sig og bliver glad for ruchebanerne (bare de ikke kører i mørke). Liva kan ikke få det vildt nok og når op på fire ture i Screamin’ California – den ultimative ruchebane med loop og acceleration fra 0-90 kmt. på 3 sekunder. Henrik og jeg må også lige have to ture hver. Et fald på 13 etager (i mørke!) i Twilight Zone Tower of Terror, riverrafting, 3D-film og en helt fantastisk flyvetur over Californien, der får Planetariet til at blegne, er blot nogle få andre højdepunkter.
Køsystemerne fungerer – ganske sikkert også om sommeren – men der er ingen tvivl om, at et par hverdage uden for sæsonen er et godt valg. Når man samtidig har købt nogle California-billetter med fastpass-mulighed til de mest populære attraktioner, er man godt hjulpet. Denne gang var det en sød receptionist på vores motel, der havde en kæreste, José, der gerne ville købe nogle billetter for os – af den slags turister normalt ikke har tilgang til... Tak for det – det gjorde lige, at vores tur i Disneyland faktisk blev til at betale, og at det var muligt at nå det hele på to dage. Og i øvrigt er det slet ikke så slemt at stå i kø herovre. Folk snakker med hinanden på kryds og tværs og bliver oprigtig glade, når vi fortæller, at vi er glade for at rejse i deres land. Flere kigger måbende på os, når vi fortæller, hvor vi kommer fra, og den typiske kommentar (hvis de da overhovedet ved, at der er noget, der hedder Danmark) er: ”Whau – isn’t it cold up there?”
Der er musik over det hele. Om det så er i den vildeste ruchebane, banker musikken løs i

vognen, så snart man sætter i gang. Det sætter en op i et lidt højere gear, folk er opstemte, glade men tempoet og larmener anstrengende. Disneyparaden runder dagen af. Alle de velkendte dyr og figurer i gigantiske udstyrsstykker. Dansere i fantastiske kostumer og mærkelige køretøjer passerer forbi os. ”Let’s celebrate you – Let’s celebrate today - Let’s have a street party!” runger det fra højttalerne og ungerne er ellevilde. ” De giver ”high five” til Fedtmule og vinker til Mickey og Minnie, der forelskede danser forbi. Med trætte ben og store smil trasker tilbage til motellet, hvor vi fuldender dagene med en tur i den skoldhede udendørs jacuzzi.
Hvor er det dejligt at ha' børn med, det kan være svært at "snige" sig ind uden.
SvarSletI øvrigt så kan det betale sig at købe "turpas" til flere turist attraktioner på samme tid, (San Diego Seeworld, San Diego Zoom, Universel Studio mfl.) lige som det nogle gange kan betale sig at købe indgang med spise billetter, spørg hver gang i skal købe noget efter "the best deal) de er flinke til at fortælle hvad I kan spare.
Hvis I skal i National Parker, så spørg om det kan betale sig at købe et "gold card" Blot lidt info, håber at I kan bruge det.
Tak for alle dine herlige kommentarer og gode råd. Af en eller anden grund har jeg lidt svært ved at kommentere kommentarerne - prøver lige om det lykkes nu
SvarSlet