Joshua

Når motorvejskøerne stopper og vejene bliver tosporede stiger temperaturen. Vi nærmer os ørkenen - Mojave Desert. Sand og støv hvirvler op langs vejen og røde bjerge tegner svage konturer i en støvet horisont. Blæsten tager til og det samme gør antallet af vindmøller - 1000 stk. er et lavt skud.

Vi er et par hundrede miles fra Los Angeles og føler, vi er kommet til et helt andet land. Her er SÅ varmt, selv om der blæser en kraftig vind. Små langstrakte byer langs highwayen møder os med våbenbutikker, militære vægmalerier, et hav af bilværksteder og barer i westernstil. Enorme Reklameskilte og fastfoodkæder står side om side og små faldefærdige forblæste huse ligger spredt langs vejen. Vi får helt lyst til at banke på et sted for at se, hvem der egentlig vælger at slå sig ned her midt i ørkenen - hvis der overhovedet er tale om et valg...

Her er goldt. Få palmer klarer varmen og kaktusserne står trodsigt stikkende ved deres side. Enkelte joshuatræer vidner om, at vi nærmer os Joshua Tree National Park.

Aftenen er så hed, at tøj tørrer på en halv time. Vinden lægger sig og støvet ligger som en tynd hinde overalt. En tur i poolen på RV-campen føles meget velfortjent.

Kl. 6.30 sætter vi kurs mod Joshua National Park. Det er efter sigende umuligt at opholde sig i ørkenen midt på dagen, så vi nyder en "kølig" morgen og holde morgenmadsstop blandt imponerende bløde klippeformationer og de smukke joshuatræer, der rækker deres stikkende arme ud som et værn mod varmen. De klarer sig med 10 cm vand årligt og er livgivende for en stor del af ørkenens liv.

Ved Keys View står vi helt alene og ser ud over det golde landskab. Øjet rækker til Mexicos grænse 90 miles borte. Omgivet af rå nøgne bjerge, et par pilende firben og lyden af en slanges hvæsen kan vi kun tilslutte os Asgers kommentar: "Det er en herreflot udsigt, mand."