Santa Fe

USAs næstældste by hedder Santa Fe. Og når noget er gammelt, er der en tydelig stolthed at spore blandt folk - denne gang absolut med rette. Byen er helt igennem smuk. Dens indianske og spanske rødder skinner tydeligt igennem, og alle huse er bygget i samme stil. Bløde lerklinede, rødbrune huse med chilliranker hængende ned fra taget. Alt gløder i et farvespil fra okker til orange, når solen rammer. Kunstnere fra hele verden har slået sig ned her, og på Canyon Road ligger 300 gallerier side om side. Mærkelige og facinerende skulpturer vokser op fra haverne, og malerier i stærke farver pryder vinduerne. Ikke underligt, at inspirationen kommer let til én i dette miljø.

På Plaza – byens torv – sidder indianeren og sælger deres smykker og kunst. I Albuequerques Old Town stod der ofte ”made in China” på de ”indianske” produkter. Her er man ikke i tvivl om originaliteten. Der er tale om gamle håndværk, som stadig er indtægtskilde for mange af pueblo-indianeren i området. Smykkerne er smukke – og dyre, men det går an at prutte om prisen. Liva og jeg kunne bruge dage i byen, og får da også tiltusket os en ekstra formiddag, mens drengene er på værksted med Bumle og en defekt auttopilot, der kun fungerer efter et par knytnæveslag...
Ham, der skulle lave bilen er til frokost, og da Henrik efter en halvanden times tid spørger, hvor lange frokostapauser man egentlig holder på disse kanter, er svaret, at mekanikerne ofte forsvinder i løbet af dagen – der er jo krise og ikke så meget at lave! Selvfølgelig...